11-09-2024

”Jeg ser den unge som et almindeligt menneske”

Som peer-medarbejder møder Kasper de unge med nærvær og ligeværd

Når Kasper Thede Jensen tager på arbejde på Fonden Ørting, er det lidt ligesom at komme hjem. Han er gammel elev, og som teenager boede han selv på institutionen i 6 år.

I dag er han tilbage; ansat som peer-medarbejder på vores opholdssted og specialskole til stor glæde for både unge og personale.

Egne erfaringer skal bruges

”Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville tilbage til Fonden Ørting,” fortæller 28-årige Kasper.

Første skridt var en praktik-aftale, hvor han i tre måneder hjalp til med praktiske opgaver. Samtidig blev der afsat tid til, at han kunne deltage i hverdagens aktiviteter med nogle af de unge.

Praktikken gik så godt, at Kasper bagefter fik tilbudt en ansættelse som peer-medarbejder dvs. en medarbejder, der, med baggrund i egne erfaringer, kan støtte dem, der bor på vores opholdssted.

Sociale evner kan trænes

Som peer-medarbejder har Kasper mange funktioner, blandt andet som gamer-ven, makker i brætspil og kort eller som hyggeligt selskab på en gåtur. Han holder ofte til i fællesrummet, hvor de unge kan finde ham efter behov. Nogle af dem har han aftaler med, andre kommer bare forbi og slår sig ned.

Det sociale samvær er en vigtig del af den personlige udvikling hos alle mennesker, men de personlige relationer falder ikke altid naturligt for børn og unge med autisme.

”Det sociale er en evne, man kan træne stille og roligt,” fortæller Kasper og fortsætter:

”Jeg lader de unge komme til mig. Jeg lader dem vide, at jeg er her, og så har de selv muligheden for at vælge. Hvis de kommer, er jeg åben og spørger interesseret til deres liv, og hvordan de har det.”

Pauseven og praktiske opgaver

Udover det sociale arbejde har Kasper stadig praktiske opgaver med vedligehold af vores biler, havearbejde samt opgaver med rengøring og oprydning.

I skolen er han desuden en ekstra voksen på ture ud af huset, og så er han pauseven, når der er brug for det.

De unge udvikler sig

”Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg har fundet ud af, at jeg virkelig godt kan lide at bruge tid sammen med de unge,” siger Kasper.

De unge er også glade for ham. Det er tydeligt for alle på Fonden Ørting.

Kasper fortæller selv med glæde om et forløb med en af de unge, som ikke før har spist frokost i fællesrummet. Kasper har brugt tid sammen med ham hver uge, og forleden kom den unge af sig selv og satte sig ved siden af Kasper for at spise.

Et særligt fællesskab

”Jeg ved, hvad de døjer med”, siger Kasper med henvisning til sin egen autismediagnose. Samtidig pointerer han, at det ikke er sygehistorier, der fylder i samværet.

”Autisme er egentlig ikke noget, vi taler om. Det er bare noget, vi ved, at vi har til fælles, men jeg ser den unge som et almindeligt menneske,” forklarer han og slutter:

”De unge skal ikke behandles, som om de var af porcelæn. Det kender jeg selv alt for godt. Jeg møder dem i en ligeværdig samtale.”