En mor fortæller:

Flere om at bære ansvaret

At overlade sit barn til et opholdssted er det sværeste valg, fortæller Anne Marie Hviid Larsen, der er forælder til en af de unge på Ørting. Alligevel kan beslutningen give ro og aflastning til både barn og voksen

”På Ørting arbejder de med individet, og det er så rart,” siger Anne Marie Hviid Larsen.

Hun er mor til 18-årige Noah, der har boet på Ørting, siden han var 14 år. Før indflytning var han igennem en svær tid i folkeskolen og i specialklasser og en periode med skolevægring, hvor han slet ikke kom ud af huset. Men på Ørting fik han en hverdag, der var meget struktureret og overskuelig med opholdssted og skolen i samme bygning. Og så blev han mødt og accepteret, som den han er.

”Noah fik ret hurtigt oplevelsen af, at hér kan jeg godt passe ind. Personalet forholder sig til, hvad den enkelte har brug for af støtte og ansvar. Det er ikke en færdig pakke. De tilpasser deres tilbud for at finde den bedste løsning,” forklarer Anne Marie Hviid Larsen.

Anne Marie Hviid Larsen - fortæller om at være mor til unge med autisme

“Som forælder har jeg fået ro i, at det hele ikke længere kun hviler på mine skuldre. Nu kan vi være mor og søn – og bare hygge os sammen”

Konflikter i familien

Når et barn ikke trives, er det hele familien, der bliver ramt. Det mærkes også på Anne Marie, at det er sårbart at tænke tilbage på en tid, hvor det var svært at se løsninger.

”Jeg skulle hele tiden kræve noget af min søn og få ham til at gøre noget, som han ikke ville” fortæller hun og husker tilbagevendende konflikter om morgenen, når taxaen kom for at køre Noah i specialklassen, og han ikke ville afsted.

”Det kan man ikke lykkes med som forælder,” siger hun så.

I dag er det anderledes, og det virker, som om Fonden Ørting er en støtte til både barn og voksen.

”Som forælder har jeg fået ro i, at det hele ikke længere kun hviler på mine skuldre. Nu kan vi være mor og søn og bare hygge os sammen,” siger Anne Marie Hviid Larsen.

På vej mod universitetet

I begyndelsen af sit ophold er Noah flere år bagefter i skolen på grund af det meget fravær. Alligevel insisterer han i 9. klasse på at tage afgangseksamen. Det klarer han flot, og med karaktererne 10 og 12 i flere fag, er han parat til at gå videre på det lokale gymnasium.

I dag går Noah i 3.G.  Han har været medlem af elevrådet og har i efteråret været på studietur til Island. Det går med andre ord rigtig godt. Noah er god til at læse fagtekster, og han forstår hurtigt komplicerede sammenhænge. Det sociale samvær kan stadig være udfordrende, men han har fået nye venner, som også har været på besøg på Ørting.

Til næste år planlægger han at søge ind på Molekylær Biologi på Aarhus Universitet. Derfor er han allerede nu indstillet på, at han som studerende vil flytte i egen bolig, væk fra Ørting, for at være tættere på universitetet.

”Det er en kæmpe sejr,” siger Anne Marie Hviid Larsen og tilføjer:

”Og en fantastisk udvikling, når man tænker på, hvor dårligt han har haft det”.

Det vigtige samarbejde

Anne Marie Hviid Larsen lægger ikke skjul på, at Fonden Ørting også er en følsom relation for hende som mor. For det er en hård erkendelse, at en frivillig anbringelse er det bedste for ens barn.

”Det er nok den sværeste beslutning overhovedet at bede sit barn om at flytte,” siger hun.

Heldigvis føler Anne Marie Hviid Larsen sig også velkommen på Ørting.

”Det er meget familiært,” siger hun og fortæller, hvordan hun bliver hentet på stationen og får tilbudt aftensmad sammen med Noah og personalet. Hvis hun vil overnatte, er der et gæsteværelse til fri afbenyttelse.

Men også på afstand er dialogen mellem institution og forælder af afgørende betydning.

”Hvis jeg ringer med en bekymring på vagtelefonen, spøger personalet altid ind til sagen. De lytter og er åbne for forslag. Der er en anerkendelse og respekt for mig som forælder. Det er vigtigt. Det er et tillidsbaseret forhold,” fortæller Anne Marie Hviid Larsen.