Bestyrelsen
Opgaver og medlemmer i bestyrelsen
Fonden Ørting har som øverste myndighed en professionel og driftsnær bestyrelse, der arbejder for at understøtte fondens formål i videst muligt omfang.
Det betyder, at bestyrelsen i samarbejde med vores forstander sætter retning for Fonden Ørtings arbejde, og bestyrelsen sikrer, at vores tilbud og aktiviteter drives i overensstemmelse med vedtægterne og gældende lovgivning. I den forbindelse har vi en whistleblower-ordning for ansatte via vores brancheforening Selveje Danmark.
Bestyrelsen har fokus på Fonden Ørtings overordnede drift, udvikling, kvalitet og økonomi.
Bestyrelsens sammensætning
Vores bestyrelse består af 5-8 medlemmer.
Medlemmerne bliver udpeget på baggrund af kompetencer i relation til målgruppen, fx undervisning og/eller socialpædagogisk arbejde, økonomi, jura, ledelse eller bestyrelseserfaring generelt.
Ét af medlemmerne skal være en medarbejderrepræsentant, som er valgt af og blandt medarbejderne på Fonden Ørting.
Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeger den øvrige bestyrelse et nyt medlem. Hvis det drejer sig om medarbejderrepræsentanten, vælger medarbejderne en ny repræsentant.
Bestyrelsens medlemmer udpeges/vælges for to år ad gangen.
Bestyrelsens medlemmer
- Niels Brun Madsen, formand
- Peter Christensen, næstformand
- Kristian Toft
- Berit Rousing
- Bjarne Overmark
- Sarah Thestrup (medarbejderrepræsentant)
Læs mere
Fonden Ørting er et opholdssted for børn og unge med autisme. Vi arbejder for at skabe et trygt hjem for børn og unge med særlige behov. Du kan læse meget mere om vores bosted og opholdssted i Jylland.