Administrativ blæksprutte med styr på den økonomiske værktøjskasse

Vi søger en administrativ medarbejder til vores opholdssted og skole for børn og unge med autisme

Fonden Ørting er et børne- og ungehjem med botilbud og specialundervisning til børn og unge med autisme. Vores målgruppe er unge i alderen 12 – 25 år med et funktionsniveau, som ligger tæt på eller inden for normalområdet.

Vi søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling på 30 – 37 timer. Du vil indgå i den samlede administration på Fonden Ørting med reference til forstanderen.

Løn

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At udarbejde månedlige økonomioversigter til ledergruppen og bestyrelsen. Dette vil ske i tæt samarbejde med forstanderen
  • At udarbejde månedlige faktureringsoversigter til brug for udsendelse af fakturaer
  • At understøtte ledelsen i budgetlægning samt udarbejde og følge op på budgettet
  • At understøtte ledelsen i økonomistyring generelt
  • At udføre løbende controlling i samarbejde med ledelsen
  • At udarbejde og følge op på kontrakter ift. indskrivninger og ift. ansættelser
  • At udarbejde økonomiske bilag til bestyrelsesmøder
  • At udarbejde og fremsende materiale til brug for diverse tilsyn.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en kontoruddannelse
  • Har erfaring med controlling og ledelsesrapportering
  • Om muligt har kendskab til det specialiserede socialområde – evt. fra en kommune, region eller privat opholdssted
  • Er en ”haj” til Excel og økonomisystemer (vi bruger e-conomics)
  • Kan arbejde struktureret og med blik for detaljen
  • Har erfaring med økonomisk ledelsesunderstøttelse.

Om os

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads på en selvejende institution i rivende udvikling. Siden åbningen for tretten år siden er vi vokset i antallet af unge, medarbejdere og tilbud. I dag har vi omkring 50 børn og unge tilknyttet Fonden Ørting. Størstedelen bor på vores opholdssted, en lille gruppe bor i udslusningsboliger og de øvrige er dagelever, der bor hjemme hos deres forældre, mens de går i skole eller STU hos os.

Vi er et hus, der går seriøst og engageret til opgaverne, men der er også masser af humor, god energi og hjælpsomhed på tværs af funktioner. Vi er i alt 40 ansatte og arbejder løbende med intern opkvalificering af personalegruppen. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår er efter gensidig aftale. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en straffeattest og en børneattest samt gyldigt kørekort til bil. Vi vil desuden gerne have mulighed for at indhente en reference.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. marts 2025
Arbejdsstedet er: Fonden Ørting, Bilsbækvej 11, 8300 Odder

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest tirsdag den 21. januar 2025 kl. 12.00 via linket til QuickApply i bunden af opslaget. Vi holder samtaler løbende og senest med udgangen af uge 4.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Merete Bjerremann Petersen på mail: [email protected] eller telefon 28 69 27 44.

Eller du kan kontakte forstander Sinnet Stork Sørensen på [email protected]  eller 22 87 15 43.

Du kan læse mere om Fonden Ørting på vores hjemmeside www.ørting.dk og på LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vores opholdssted for unge med autisme har gode udearealer og en dejlig have

Arbejdssted

Fonden Ørting
Bilsbækvej 11
8300 Odder

Ansøgningsfrist

21. januar 2025 kl. 12.00

Tiltrædelse

1. marts 2025 eller snarest muligt

Vi afholder løbende samtaler

Søg jobbet her

Arbejdstid

Fuldtid med mulighed for deltid samt hjemmearbejde

Kontakt

Administrativ leder
Merete Bjerremann Petersen
Telefon: 28 69 27 44
Mail: [email protected]

Forstander
Sinnet Stork Sørensen
Telefon: 22 87 15 43
Mail: [email protected]