20-06-2023
Sommersol og is i haven
Sommercafé på Ørting er for hele familien
Vi har en hyggelig tradition med at invitere alle vores unge og deres familier til sommercafé.
Ud over at det er en dejlig dag med fællesskab og fællessang, så giver det også de pårørende en mulighed for at komme ind på skolen og se, hvad de unge arbejder med i værksteder og klasseværelser.
Café for hele familien
Mange elever har deres forældre og søskende med, og bedsteforældre er også velkomne.
I løbet af eftermiddagen er der tid til en uformel snak med personalet. Faktisk er alle personalegrupper repræsenteret til caféen både ledergruppen, pædagoger og lærere, administrativt og praktisk personale.
Samlet giver det familierne et godt indblik i Fonden Ørting og den sammenhæng, deres barn er i til hverdag.
En iskold overraskelse
I år havde vi håbet på sol og sommerstemning til arrangementet. Og det fik vi heldigvis.
Derfor var det kun passende og til stor glæde, at Hjem-IS pludselig trillede ind i skolegården med sin karakteristiske klokke.
Tak til alle deltagere for en hyggelig dag 😊
Se video med stemningsbilleder fra sommercaféen