Opholdssted

Dagligdagen er meget struktureret for at fremme forudsigeligheden.

De unge skal opleve Ørting som deres hjem, mens de er på stedet, og lære ansvarlighed overfor sig selv og andre. De unge har indflydelse på deres egen hverdag, i det omfang de magter det, og som andre teenagere danner de deres egen ungdomskultur på stedet.

Den unge vil få tilknyttet en kontaktpædagog og i samarbejde med den enkelte skal der udarbejdes mål og delmål for opholdet på Ørting. Hver 2. måned er der mulighed for en hjemmedag med kontaktpædagogen, hvor der aftales en tur ud af huset efter den unges eget valg.

På Ørting har den unge sit eget værelse med bad og toilet. Faste pligter, som vasketøj og rengøring, er med i den ugentlige rutine på Ørting.

 

 

Udover den interne skole og faste pligter, er der struktureret fritid med tilbud om forskellige aktiviteter flere gange om ugen, eksempelvis indenfor idræt, bl.a. svømning, løb og anden individuel sport, og for dem, der kan rumme det, vil der være mulighed for holdsport.

De unge har mulighed for at benytte de 2 stuer til tv, film, PlayStation, samt benytte sig af atelier, krearum, skydekælder, bålplads, computerrum, m.m.